Man-Tor 09.30-17.30 Fre 09.30-18.00
Lør 09.30-14.00

 

 
Lindberg Optic Design, som er hjemmehørende i Århus, producerer og markedsfører de kendte brillekoncepter Air Titanium Air Titanium Rim Strip Titanium. Alle 3 koncepter besidder indlysende produktfordele såsom lethed, styrke, fleksibilitet, hudvenlighed, usynlighed og farvemuligheder. Foruden titanium leveres alle modellerne ligeledes i massivt delmetal; 18 karat guld eller hvidguld samt en kombination af disse metaller.

Air Titanium er et brillebyggesystem, der giver næsten uanede kombinationsmuligheder i farver, former og størrelser. Hver gang en brillebruger erhverver sig en Air Titanium brille, er der tale om en individuel udvælgelsesproces, hvor der skabel en ganske særlig brille til netop denne person.

AIR Titanium
– Designanerkendelser til AIR Titanium

AIR Titanium er det produkt i verden, der har modtaget flest design-anerkendelser:
AIR Titanium konceptet vandt i foråret 1998 den franske optikerpris "Ponts d‘Or".
I 1996 blev AIR Titanium etuiet tildelt iF-seglet for godt design af det tyske "Industrie Forum Design" i Hannover.

I 1994 blev AIR Titanium RIM kåret til "Bedste Brillestel" på Silmo-messen i Paris.
Kåret som et af "Årets 10 bedste" designprodukter 1993 i konkurrence med over 1.500 produkter fra hele verden af den internationale "IF"-jury og udstillet på iF-særudstillingen under "Hannover Messe" og "Cebit".
Udstillet i 1993 på Grand Palais i Paris på udstillingen "Design miroir du siécle", et udvalg af det bedste design, der er skabt i det 20. århundrede.

Modtog i 1992 den fornemste japanske designpris "Good Design Grand Prize Award ’92" i konkurrence med over 3.000 produkter fra hele verden.
Nomineret til "The International Design Prize of the State of Baden-Württemberg" i 1992.Optaget i Design Center Stuttgarts "Design Auswahl ’92" og i den forbindelse udstillet på Design Center Stuttgart.
Optaget i "Die Neue Sammlung" på "Museum für angewandte Kunst" i München.
Tildelt den danske ID-pris i 1989.

Design: Dissing+Weitling i samArbejde med optometrist Poul-Jørn Lindberg.


AIR Titanium – produktet

AIR Titanium er en superlet uindfattet brille fri for skruer, nitter eller lodninger. En enkel, næsten usynlig konstruktion, der ikke stjæler opmærksomheden fra ansigtet – en brille, der blot accentuerer personligheden diskret.

AIR Titanium er håndværk for den enkelte. Kun fantasien sætter grænser for valg af model, farver og størrelser.

Stellet er fremstillet i titanium, et hudvenligt materiale, som samtidig er stærkt, fleksibelt og formstabilt. Materialet giver optikeren enestående muligheder for at tilpasse brillen til enhver ansigtsform.

Titaniumtråden kan indfarves elektrolytisk i et bredt spektrum af silkeglansfarver og den uindfattede glaskant kan farves i én eller flere farver.Næsepuder og hockey-ends er fremstillet i medicinsk silicone, et materiale, som holder den lette brille effektivt på plads.

AIR Titanium er skabt af den århusianske optometrist Poul-Jørn Lindberg i et samarbejde med arkitektfirmaet Dissing+Weitling, København.

AIR Titanium kan leveres med det specialdesignede og præmierede AIR Titanium Etui.

AIR Titanium – det originale danske design

Den danske AIR Titanium-brille er verdens letteste titaniumbrille med en stelvægt på under 3 gram. Den er fri for skruer, nitter og lodninger. En enkel, næsten usynlig konstruktion, der ikke stjæler opmærksomheden fra ansigtet.

AIR Titanium er et brillebyggesystem med uanede kombinationsmuligheder i farver, former og størrelser. AIR Titanium systemet indeholder både en uindfattet og en indfattet produktlinje (RIM).

Stellet er fremstillet i titanium, et hudvenligt, nikkelfrit materiale, som samtidigt er stærkt, fleksibelt og formstabilt. Titaniumtråden indfarves elektrolytisk i et bredt spektrum af silkeglansfarver, ligesom glaskanten kan farves i én eller flere farver. Næsepuder og hockey-ends er fremstillet i medicinsk silikone, et materiale, som holder den lette brille effektivt på plads.

Alle AIR Titanium-modellerne leveres ligeledes i massivt ædelmetal: 18 karat guld, hvidguld eller platin (950) samt i kombinationer af disse ædle materialer.

Til såvel AIR Titanium som AIR Titanium RIM er der udviklet specialdesignede clip-ons med etuier. AIR Titanium kan leveres med det specialdesignede og præmierede AIR Titanium Etui.

AIR Titanium er skabt af den århusianske optometrist og designer Poul-Jørn Lindberg i samarbejde med arkitektfirmaet Dissing+ Weitling, København, Danmark.

AIR / RIM Ædelmetal serien

AIR/RIM Ædelmetalserien består af guld-, hvidguld- og platingarniturer i mat eller poleret massivt ædelmetal. LINDBERG leverer ligeledes bi-color garniturer, hvor disse ædle metaller kombineres. Elegant er for eksempel AIR-kombinationen af stænger i platin med bro og stangclips i guld. AIR og RIM Ædelmetal er verdens letteste ædelmetalgarniturer. AIR Guld-garnituret vejer således kun 7,5 gram, AIR Platin-garnituret kun 11,5 gram.

Et ædelmetalgarniture bygget over det superlette og enkle AIR eller RIM design giver optikeren mulighed for at tilbyde en massiv ædelmetalbrille, der er både komfortabel og rimelig i pris.

AIR Titanium Etui

LINDBERG har designet et AIR Titanium-etui, der matcher den unikke og enkle AIR Titanium-brille. Etuiet fremtræder ligesom brillen som et fuldendt værk i den dansk/skandinaviske design-tradition, hvor enkelhed, materiale-minimalisme og funktionalitet er nøglebegreberne. AIR Titanium etuiet har modtaget den tyske "iF-Prisen".

Den overordnede ide i dette design har været at optimere materialevalget og formgivningen i forhold til de funktionelle krav.

AIR Titanium-etuiet er grundlæggende lavet i én tynd plade i børstet rustfrit stål. Etuiet udnytter optimalt stålpladens egenskaber – styrke og fleksibilitet. Stålpladen er formet præcist, så den unikke lukning fungerer perfekt uden brug af hængsler, skruer, svejsninger eller andre udenomsværker. Nøjagtig som den epokegørende AIR Titanium-brille, som også er en enkel brille-konstruktion uden skruer, nitter eller lodninger – blot formet i titanium-tråd.

Desuden gør materialerne og konstruktionen AIR Titanium-etuiet til en anvendelig og meget robust konstruktion, det ideelle brilleetui til en moderne letvægtsbrille for travle mennesker.

Kombinationen af det børstede rustfri stål, indlæggets matsorte gummi og etuisidernes matsorte kunststof med et nedfældet diskret AIR-logo giver en rolig elegance helt i særklasse.

AIR Titanium ædelmetal-konceptet indeholder et special-designet AIR Titanium-etui med skindindlæg, sider af pæretræ og AIR Titanium logo indlagt i sølv.

Der er indsendt international patentansøgning på AIR Titanium Etuiet.

AIR Titanium Unlimited

Med lidt fantasi er der ingen grænser for hvad optikeren kan skabe med AIR Titanium-systemet.

Den dygtige optiker har med AIR Titanium brillebyggesystemet et redskab, der kan afhjælpe stort set alle synsproblemer. Høje styrker, progressive glas og store cylindere er f.eks. ingen hindring for et flot resultat med AIR Titanium.

Skulle de mange former og størrelser, som er angivet i vor modelbeskrivelse ikke række, så leverer vi gerne specialstørrelser, ligesom den uindfattede brille giver ubegrænset frihed hvad angår valg af glasform.

Vores full-support AIR Titanium marketingpakke udgør, sammen med AIR Titanium-videoen, et komplet instruktions- og markedsførings-backup for vore forhandlere, ligesom vores forhandleravis AIR Mail fungerer som inspirationskilde til AIR Borne optikere over hele verden.

AIR Unica

AIR Unica er en serie specialcolorerede AIR Titanium-garniturer. Vore farvespecialister har skabt små kunstværker i farvesammensætningen på Unica-stængerne. Desuden indeholder Unica-serien en række specialfrem-stillede ekseptionelt stærke og fleksible coatings: Guld, Sølv, Kobber og Anthracit.

air titanium sidesteg

Med en genial lille, hård stilk har LINDBERG løst sidestegs-problemet. Denne patenterede løsning gør, at sidesteget ikke længere falder af. Den lille stilk kan kun anvendes i de nye AIR Titanium sidesteg.

Sidestegene og hockey-enderne er fremstillet af medicinsk silikone, der sikrer at brillen bliver siddende korrekt under alle forhold.